Om Badelement

Innovation og udvikling i mere end 40 år

Badelement har mere end fire årtiers erfaring som specialproducent af fabriksfremstillede, skræddersyede badekabiner. Gennem vores aktiviteter har vi opbygget en betydelig knowhow, som vores kunder og samarbejdspartnere i dagens moderne byggeri kan trække på – også når det kommer til krav om bæredygtighed. Det er derfor, vi i dag kan arbejde med perfektion som standard.

I vores Team Badelement arbejder vi desuden tæt sammen med anerkendte producenter af armaturer, sanitet, fliser m.m., så ingen nyskabelser forbigår vores opmærksomhed og hvert enkelt nyt produkt vurderes i forhold til det, som vores kunder efterspørger.

Skal vi tage en snak om dit projekt?

Kontakt os her

 

Nordens største producent af badekabiner

Vi udvikler, producerer og leverer over 11.000 badekabiner årligt. Altid med afsæt i en opdateret viden om byggeriets krav og ønsker, og med det formål at bidrage til lettelser og besparelser i det enkelte byggeprojekt.

Hos Badelement har vi maksimal fokus på kvalitet. Topkvalitet holder nemlig i længden. Det giver både bygherrer og beboere, brugere m.m. den bedste oplevelse, og faktisk giver høj kvalitet også lave omkostninger over tid. Det giver samtidig vores egne medarbejdere både glæde og stolthed at arbejde med et produkt, der altid er præget af kompromisløs kvalitet.

Du finder vores beton- og lette badekabiner i byggerier i Danmark, Norge og Sverige.

Læs mere om vores badekabiner

 

INSTALLATIONSSKAKTE FOR OPTIMERING PÅ BÅDE TOTALØKONOMI OG OPFØRELSESTID I BYGGERIET

Hos Badelement oplever vi et øget fokus i markedet på at tage del i den grønne omstilling med bæredygtige byggerier. Samtidig efterspørges nye installationsløsninger, der er enkle og sikre at arbejde med. Vi bidrager på alle parametre til nutidens og fremtidens innovative byggeri med installationsskakte, der er integreret med vores badekabiner.

Vi har valgt at gå helt forrest i byggebranchen med en unik løsning, hvor både den præfabrikerede installationsskakt og den præfabrikerede badekabine bliver sammenkoblet allerede på fabrikken, så begge produkter bliver leveret og installeret i byggeriet som en komplet plug & play-løsning.

Læs mere om vores installationsskakte

 

Åbenhed – så går det lidt lettere

For os er åbenhed og tillid helt nødvendigt i et konstruktivt samarbejde og forudsætningen for det perfekte slutresultat. Vi tror, at alle processer i vores fælles projekt glider lettere, hvis alle melder klart ud og siger deres mening. Man kan godt sige tingene uden omsvøb – uden at vi mister respekten for hinandens kompetencer og færdigheder. Vi hylder åbenhed og det ligefremme.

Ved udvikling af dit konkrete projekt er du sammen med os helt tæt på processen og kan på afgørende vis træffe beslutninger om design, teknik og indhold.

Læs mere om processen fra udkast til færdig badekabine

 

Bæredygtighed som standard

Siden 2017 har Badelement udelukkende produceret badekabiner, der som standard kan indgå i bæredygtigt byggeri. Vores præfabrikerede badekabiner er optaget i databasen for byggeprodukter, som kan indgå i bæredygtigt byggeri og overholder som standard alle krav til DGNB- og BREEAM-certificering o.lign.

Læs mere om vores kabiners bæredygtighed her

 


 

Se profilvideo