Præfabrikerede badekabiner i Svanemærket byggeri

Kan det lade sig gøre at udnytte fordelene ved præfabrikerede badekabiner, når man gerne vil bygge Svanemærket eller bæredygtigheds-certificeret (DGNB). Ja, det kan det. Faktisk er der allerede flere Svanemærkede og DGNB-certificerede byggerier, hvor præfabrikerede badekabiner fra Badelement er en del af løsningen – f.eks. de svanemærkede projekter The Hill og Vibekevej i Hillerød, Strandtorvet på Amager og i Irmabyen. Og faktisk producerer og leverer Badelement i dag udelukkende badekabiner, der kan indgå i svanemærket og DGNB-certificeret byggeri. Det er vores standard – faktisk har Badelements badekabiner opnået Svanemærket – og vi har ikke hævet vores priser af den grund.

 

Serieproduceret håndværk
Præfabrikerede badekabiner udvikles efter på forhånd aftalte specifikationer og produceres som serieproduceret håndværk på fabrik. De færdige badekabiner leveres på byggepladsen til aftalt tid, hvor de løftes på plads i bygningen – direkte fra lastbilen. Det minimerer spild og tidsforbrug ved produktionen, og samtidig er det muligt hele tiden at optimere med de nyeste innovationer på markedet, så vi f.eks. holder miljøbelastningen nede.

 

One stop shopping af badeværelser
Når et byggeris badeværelser bliver præfabrikeret som Svanemærkede badekabiner, er de ét overskueligt element, når det handler om at leve op til forskellige parametre for ressourceforbrug og energi. Det gør det lettere at overskue, hvis byggeriet skal være miljø- eller bæredygtighedscertificeret. Såvel i produktionen som i funktion. Det er one stop shopping: én leverandør, der styrer og kontrollerer med ansvar for armaturer, sanitet, el, flisearbejde m.m. er parametrene lettere at kontrollere, og dokumentationen følger med.

 

Optimeret økonomi
Præfabrikerede badekabiner sikrer også en høj standard til en billigere pris, hvilket er optimalt for at tilfredsstille de økonomiske og sociale (komfortmæssige) kvaliteter, som også indgår i det danske bæredygtighedsbegreb DGNB. Serieproduktion er bare billigere, fordi processen er optimeret. Tilmed efterlades der ikke forskellige produktemballager og lignende på byggepladsen.

Bæredygtighed og miljøhensyn handler i høj grad om hele byggeriets levetid. Fra projektering og opførelse til funktion og energiforbrug til nedrivning og genanvendelse. Derfor er det også vigtigt at bæredygtighed og miljøparametre er tænkt ind fra projektets start.

 

Byg bæredygtigt med omtanke
Du kan få mere at vide om Badelements præfabrikerede Svanemærkede badekabiner – til både Svanemærket og DGNB-certificeret byggeri her på badelement.dk eller hos Henning Jørgensen på tlf. 20 16 54 74.

 

 

Se profilvideo