At skabe den skræddersyede badekabineløsning kræver erfaring, kompetencer og fremfor alt overblik. Vores specialiserede tilgang sikrer, at vi kan imødekomme alle dine behov, uanset kompleksitet. Vores erfarne projektledere på kontoret i Horsens er eksperter i det komplekse badeværelse. De tager sig af de mange elementer og sørger for, at alt er færdigt og klar til den aftalte tid. Din byggeledelse kan med andre ord koncentrere sig om resten af byggeriet, mens vi tager hånd om badekabinerne.
Hvis ordren omfatter et stort antal kabiner til levering på kort tid, kræver det også stor produktionskapacitet og en veludviklet logistik. Vi håndterer alle detaljer fra produktion til levering, så du kan være sikker på, at alt forløber gnidningsfrit. Med vores forretningskoncept og produktions-/leverings set-up kan vi hos Badelement leve op til alle disse krav.
PRODUKTIONSFORLØBETS 3 FASER
Produktionsforløbet kan deles op i tre faser:
- Planlægning- og indkøbsfase
- Produktionsfase
- Levering og monteringsfase
Se vores film om hele processen fra start til slut her:

Planlægnings- og indkøbsfasen resulterer i et komplet tegnings- og indkøbsgrundlag, som ligger til grund for opstart af produktionen af badekabiner. Denne grundige forberedelse sikrer, at vi har et klart billede af både tidsrammer, ressourcer og tekniske krav fra starten. Det er derfor meget vigtigt at hele projektet og alle detaljer er gennemarbejdet i planlægnings- og indkøbsfasen.
Allerede i planlægningsfasen udarbejdes de første læsseplaner. Disse planlægges med fokus på effektivitet og præcision for at sikre en problemfri leverance og montering. Da disse er dynamiske, tilpasses de i leverings- og monteringsfasen de aktuelle behov på byggepladsen.
LEVERING OG MONTERING AF BADEKABINER – PRÆCIST OG TIL TIDEN
Leverancen af badekabiner sker efter ”just in time” princippet. Badekabinerne skal kunne læsses af direkte fra lastbilen og ind i bygningen.